Kontinental turcykling

 

Hør Jesper fortælle om dengang i 1997 da han forlod kontorstolen og realiserede drømmen om ”Den Store Cykeltur”. Tværs over USA. Sammen med 11 medlemmer af den amerikanske Adventure Cycling Association (ACA) kørte han på 3 måneder 7.500 km den traditionelle ”TransAm” fra Virginia på østkysten til Oregon på vestkysten.  

 

Nogle år efter gentog han oplevelsen. Denne gang fra Californien til Florida. Det er den hurtigste - men ikke den nemmeste - rute fra kyst til kyst. 5.500 km på bare 2 måneder. Igen i godt selskab med medlemmer af ACA. Mænd og kvinder i alderen fra 23 til 66 år. Enkelte var veltrænede, de fleste bare i almindelig god form.

 

I 2008 tog Jesper på sin første solotur på 4.600 km fra Cleveland i Ohio tværs over det flade - men vindblæste - midtvesten og over Rocky Mountains til Seattle, på vestkysten.

 

Billedforedraget er fortællingen om livet som turcyklist på ubefærdede biveje. Over bjerge og prærier, gennem hede ørkner og uendelige skove. Langt fra motorvejene og McDonalds. Tæt på de små byer og de amerikanere, vi slet ikke ser i fjernsynets mange tv-serier. Hør også om de andre eventyr- cyklister. Om et liv som normade med velpakkede cykeltasker og masser af gå-på-mod. 

 

Læs mine rejsebreve (klik her).